Scan Outplacement

 

ScanPeople outplacement i samarbejde med Mette HundewadtScanPeople Outplacement har indgået et samarbejde med Mette Hundewadt.

Mette arbejder med de ”bløde” værdier. Mette arbejder dynamisk, fremadrettet og med fokus på den enkeltes mål, motivation, ressourcer og muligheder. Med udgangspunkt i, at arbejde med menneskers personlige udvikling formår Mette, at skabe tryghed, en vigtig faktor under Outplacement forløbet.

Vi har indgået dette samarbejde for, at sikre den bedst mulige kvalitet i blandt andet vores Outplacement ydelser. Et supplement til vores eksisterende ekspertise. Vi vil til stadighed støtte, give professionel sparring og bidrage til, at alle vi er i berøring med når deres mål og kommer videre i deres karriere på bedst mulig vis og med selvtilliden i behold.

Om Mette

Mette Hundewadt er uddannet som NLP Coach i 2009. En uddannelse der tager 3½ år og omfatter en Enneagram Master. Mette kommer med 20 års erhvervserfaring, hvoraf de 17 år er i samme firma i Telebranchen, og de 8 år var som leder.

Mette har erfaring med coaching, personlig udvikling, strategiske beslutninger, forandringer, omstrukturering og optimeringer i en verden der aldrig står stille. Kombinationen af erhvervserfaring, ledelseserfaring og uddannelse gør at Mette er et rigtig godt match og en fantastisk mulighed at kunne tilbyde vores kunder.

Læs mere om Mette Hundewadt her: Hundewadt.com

 

Outplacement forløbet inkluderer:

  • Professionel karriererådgivning, sparring og struktur.
  • Udarbejdelse af personprofil (PPA-test).
  • Assistance ved udarbejdelse af ansøgning og CV.
  • Rådgivning i forhold til jobsamtaler.
  • Gennemgang af mulige jobsøgningskanaler og udvælgelse af potentielle virksomheder.
  • Hjælp til netværksdannelse og mulig genplacering.
  • Personligt coaching forløb med fokus på vejledning og udvikling.
  • Hjælp til bearbejdning af opsigelsen.
  • Snak om fremtiden.
  • Værktøjer til at træffe nye og svære beslutninger.
  • Opfølgende e-mail og telefonrådgivning efter forløbets afslutning.

 

Mettes tanker om personlig udviklingScanPeople outplacement i samarbejde med Mette Hundewadt

 

”Jeg tror på, at jo mere indsigt vi får i os selv, desto bedre er vores mulighed for at udvikle os, sætte nye mål, og ændre på uønskede vaner. Det er meget forskelligt hvilke temaer mine klienter kommer med.


Det kan være en der står uden job og ikke kender sine værdier, og derved ikke kan finde sig selv og mærke hvilken retning der giver mening. Jeg har eksempelvis haft en klient, der kom med en stor udfordring på jobbet, men fandt ud af at det der spændte ben for hende, var et mønster hun har oplevet hele sit liv, og måtte derfor kigge ind ad og lave en ændring hos sig selv. 


Nogle klienter er sygemeldt med stress, og kontakter mig fordi de ønsker konkrete værktøjer og struktur i en svær periode. De har brug for at finde ud af hvor udfordringen ligger, få belyst den og få lavet en ændring til at finde dem selv igen. 

Afhængig af behov, gør jeg meget ud af, at mine klienter får konkrete værktøjer med efter sessionen, så der kan arbejdes med de ting vi taler om.”

 

 

Guide til jobsøgning

ScanPeople guider dig igennem jobsøgningen hos ScanPeople skridt for skridt.

Vi har lavet en video- og en PDF guide til dig!

Guide mig igennem ansøgningen