ScanPeople støtter - fordi vi interesserer os

I ScanPeople mener vi det er vigtigt at udvise socialt ansvar omkring projekter lokalt såvel som internationalt. ScanPeople har i samarbejde med vores søsterselskab Scanavo valgt at støtte:

Danmarks Indsamling 2017

ScanPeople har i år 2017 valgt i samarbejde med Scanavo at støtte Danmarks Indsamling. 

En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå FNs Udviklingsmål. Der er 17 mål, som alle bidrager til en bæredygtig udvikling af verden. Mål nummer 2 er at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.

Læs om hele projektet her

 

 

Red Barnet

Red Barnets vision er en verden, hvor ethvert barns ret til deltagelse, overlevelse, udvikling og beskyttelse er realiseret.

Red Barnets mission er at sikre udsatte børn øjeblikkelige og varige forbedringer i deres liv samt kæmpe for positive forandringer i den måde, verden behandler børn på.

Læs mere om Red Barnet på www.redbarnet.dk

Familier med kræftramte børn

ScanPeople støtter et kræftramt barn inkl. familie som skal deltage i sommer arrangementer, Bla. Cirkus ARENA, Søskende Weekend, LEGOLAND, Dyrehavsbakken osv. Turene giver barnet en pause fra hospitalerne og mulighed for at være sammen med familien under andre forhold. Barnet får lov til at være barn for en dag.
Familier med kræftramte børn er Danmarks største frivillige patient forening for børn mellem 0 – 17 år, der lider af kræft.

De laver ture og arrangementer for børnene, når de er raske nok i deres behandlingsforløb til at deltage. Det spænder lige fra Tivoli ture, fisketure, Randers Regnskov osv. De laver årligt 40-50 arrangementer for børnene. Det er selvsagt ikke noget der kurerer dem, men det giver nogle glade og livsbekræftende oplevelser i en ellers svær tid og behandlingsperiode.

http://www.fmkb.dk/

 

Team Solrød - Vi støtter idrætten

Team Solrød er en klub for erhvervsvirksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der støtter op om idrætten.

Erhvervsklubben har til formål at styrke idrætten bl.a. ved at bidrage til idrætsprojekter og/eller aktiviteter i kommunens idrætsforeninger efter nærmere fastlagte kriterier.

Derudover er formålet gennem idrætsrelaterede og sociale aktiviteter at opbygge og pleje det lokale erhvervsnetværk i medlemskredsen, samt at skabe indsigt i og mulighed for Offentlige Private Samarbejder (OPS) omkring forbedringer for idrætten.

Læs mere om Team Solrød på www.teamsolrød.dk

Sissel Kærgaard i sin kamp mod at nå sine sportslige mål. Det endelige mål er en fuld Ironman i 2017

Sissel fik desværre ikke gennemført sin Ironman, da hun på cykelturen styrtede, og slog sig så meget at hun måtte forbi skadestuen, og derfor ikke kunne fortsætte. 

Vi i ScanPeople tror på at Sissel nok skal gennemføre på et tidspunkt, da hun kæmper for at nå sit mål. God bedring Sissel! 

 

Sidste nye besked fra Sissel:

Nu er der 4 dage til det går løs med ironman. Jeg var ikke nået så langt uden min sponser Scanpeople som er det firma der har hjulpet mig med stævner og træningstøj. Mit mål var Ironman 2016, men jeg kunne ikke pga. et styrt og hjernerystelse i 2015. Scanpeople troede stadig på mig 😊og har hjulpet mig lige siden den dag til nu. 

Jeg er glad og beæret over, at jeg skal bære deres navn hele vejen til mål 😎💪

Vi hepper på dig Sissel!

 

 

Sissel har gennemført Kronborg Halv Ironman og vi har modtaget et lille resume fra dagen.

”Så blev Kronborg - halv ironman gennemført i 20-25 grader og ny personlig rekord som er 6 t 00 min. og 28 sek. Ja, jeg ærgrer mig lidt over de 30 sek, men det gør ikke så meget, for jeg har skåret 30 min af min gamle tid, og så i den varme. 

Svømningen var lidt svær, men jeg mosede mig i gennem de 1900 m på 48:13 min.

I t1 var skifte zonen lang, men jeg spurtede til min pose og taske. Rune og Carol havde sagt jeg skulle købe MTB sko før stævnet, og det gjorde jeg, så kunne jeg løbe hen til min cykel og overhalede en del 😊 T1 svømining til cykel blev 7:41 min. Cyklingen spillede som det skulle. Jeg vidste det blev varmt under løbet, og under cyklingen var der masser af god vind, sving og bakker, så derfor huskede jeg at spise og drikke 4 flasker vand og tage en salt pille, og spise noget energi.

Jeg cyklede de 90 km på 3.03.25 timer.

T2 cykling til løb var hurtigt og jeg tog en gel med det samme, tid 2:59 min.

Under halv Marathon løbet var det varmt og jeg kunne mærke, at jeg måtte udnytte alle depoter. Jeg spiste gel, drak vand og energi, hvis jeg ikke havde gjort det, ville jeg være gået flad. Jeg løb den på 1:58:11 time. Jeg er bare en glad pige. 

Der er ironman om 2 måneder og 2 dage og jeg glæder mig.

Jeg følger stadig Carols planer og nu har jeg en hvile uge og sparer kræfterne til de sidste hårde trænings pas mod ironman.”

 

 

 

Sissel har gennemført et tri stævne, og har derfor besluttet at købe en ny cykel, så hun er helt fit for fight til sin Ironman, og tristævner i fremtiden.

Hun har udført tri stævne med ol distance i Herlev, og hun er godt tilfreds med sine resultater. 

Ol Distancen er:

1500 m svøm

40 km cykling

10 km løb

Alt i alt gennemførte hun stævnet på 2 timer, 59 min og 6 sek. 

Hendes træner havde sagt hun skulle give alt hvad hun havde i sig, selvom hun ikke følte sig tryk ved svømningen og cyklingen. Svømningen fordi man skulle skifte baner, og der var mange skarpe sving på cykelruten, men hun tog udfordringen op og gjorde hvad hun kunne.

Selvom hun ikke følte sig tryk, syntes hun alligevel svømningen gik godt. Hun havde et godt tempo, og overhalede flere under på vejen. Hendes tid var 38.08 min.

Cykle delen gik også rigtig godt, hun trådte alt hvad hun kunne, da hun havde lært ruten at kende, så de sidste 3 runder blev der trådt godt igennem.

Hun har stadig lidt svært med at cykle, men det går fremad, og hendes intervaller under træning bliver bedre og bedre.

Løbetiden var på 51.59.00, det var hårdt efter de 2 andre ting, og hun måtte bide alle smerter i sig, men hun gennemførte. 

 

Sissel er godt i gang med at træne sig op til sit mål, en Ironman.

Hun prøver at træne ca. 12-15 timer om ugen, samt deltage i diverse løb og stævner.

I påsken 2017 deltog hun i et løb i Næstved, hvor hun skulle cykle 120 km, hvilket hun synes var dejligt efter mange triatlons. 

Derudover har hun deltaget i en halvmaraton i Nærum, hvor hun fik sat ny personlig rekord, 1 time og 41 min, samme tid som det tog hende at lave en duatlon, 5 km løb, 24 km cykling, 5 km. Løb. 

 

Sissel har i slutningen af september 2016 gennemført Berlin maraton. 

Hun slog sin personlige rekord ved at skære 20 min af sin gamle tid. Hendes rekord ligger nu på 4 timer og 2 min. 

Det har været en god og stor oplevelse, som hun gerne vil prøve igen om et par år.

Hun er nu gået i træning til Ironman. 

 

Sissel har d. 26. juni 2016 gennemført en halv Ironman i Øresund. Der var mange bakker og modvind, som gjorde Sissel synes det var meget hårdt. Under svømningen fik hun en del lussinger, kæmpede sig igennem modstrøm, men hun kom igennem den lange bane. De kom forbi på Gels bakke 2 gange på cykelruten, selv professionelle cykelryttere synes den er hård, i alt 90 km cykelrute. Løbeturen var også præget af mange bakker og modvind. Selvom hele dagen var præget af modvind og bakker, og det var hårdt, gennemførte Sissel det hele på 6 timer, 30 min og 45 sek.

Hun kan mærke forskel, og er blevet meget bedre end sidst. Sissel vil slappe lidt af og nyde sommeren, og varme op til Berlin maraton til september.

 

Sissel har gennemført BT halvmaraton d. 1. maj på 1 time og 55 min. Ikke hendes personlige bedste, men det var en fin tid hun er tilfreds med, da ruten har mange bakker.

Ugen efter BT halvmataton, fik Sissel et nummer til Powerman, 10 km løb, 60 km cykling og 10 km løb. Sissel var lidt nervøs for cykelruten, da det var samme rute hun styrtede på tilbage i august. Men hun klarede det rigtig godt. Vejret var godt d. 1. maj, så de sidste 10 km var hårde pga. varmen. Hun gennemførte cyklingen med en gennemsnitsfart på 28,5 km/ timen, og hele løbet blev gennemført på 4 timer og 6 min. Som hun selv siger, ”en dejlig dag i rigtig flot vejr!”.

Nu er hendes fokus på halv Ironman d. 26. juni 2016.

DSC 0373

Sissel er kommet ovenpå igen efter sit styrt i august 2015. Hun var desværre sygemeldt i 2 måneder hvor hun ikke måtte lave noget. Hun brugte tiden på genoptræning, ved at tage nogle små gå ture og bruge sin hometrainer i 10 min af gangen. Det gjorde at hun til sidst kunne løbe 2 km.

Sissel blev raskmeldt i november og begyndte så småt at træne igen, og efter jul havde hun fundet grundformen. Hun afprøvede sin løbeform ved et halv maraton i Sydkystløbet, og ved at løbe sammen med en anden gik det rigtig godt og Sissel slog sin personlige rekord, 1 time og 52 min.

Sissel har d. 10. april 2016 gennemført et Duathlon i Islev på 5 km løb, 24 km cykling og 5 km løb. De første 5 km blev løbet med en gennemsnitsfart på 4,58 min/km, de hurtigste 5 km Sissel har løbet. Cyklingen kom hun igennem på 56 min, da hun havde lidt overskud til sidst gav hun den hele armen, og løb de sidste 5 km på 5,31 min/km i gennemsnit. Det gjorde at hun overhalede nogle af dem hun var blevet overhalet af på cykleturen, det har nok hjulpet på motivationen. Alt i alt gennemførte hun sit første Duathlon efter sit styrt på 1 time, 48 min og 38 sek. Det synes vi i ScanPeople er rigtig godt gået.

Sissel er kommet godt i gang igen, og det er dejligt at se at hun ikke har mistet gejsten og lysten til at presse sig selv, og stadig har planer om at gennemføre en Ironman i 2017.

Sissels plan for 2016 ser således ud:

BT halv maraton
Islev tri eller Farum tri
Tri på tyren, dm sprint
Tøserunde cykling, 112 km cykling
Øresund halv ironman
Åbenrå tri
Berlin maraton

DSC 0345 2 

 

Sissel har gennem sommeren 2015 deltaget i en masse forskellige løb. Desværre skete der et uheld i det sidste løb i august, hvor Sissel styrtede på sin cykel og fik en hjernerystelse.

Dette uheld har gjort at Sissel har været nødt til at komme ovenpå igen og rykke sit oprindelige sportslige mål, den fulde Ironman til 2017.

Vi har snakket med Sissel, og det går bedre og bedre for hver dag. Hun ser fremad, og forventer at deltage i nogle løb i foråret 2016.

Vi ønsker Sissel god bedring og ser frem til at følge hendes kommende løb.

 

Sissel har gennemført en masse løb de sidste par uger, og har sendt en besked om hvordan det er gået.

"Hej Brian
Håber alt står vel til.
Jeg har været til masser af stævner.
17 dage efter Hamborg maraton fik jeg lavet Islev Tri distancen, 400 meter bassin, 34 km cykling og 6 km løb. Det stormede meget den dag, men jeg slog min tid på 2 minutter hurtigere end sidste år. Jeg gjorde det på 2 timer 8 min.


D 31/5 altså 2 uger efter fik jeg cyklet Skjoldenæsholm, 145 km. Det tog lidt tid men jeg kom gennem alle de hårde bakker, og jeg havde stort set kun modvind, så vejret har jeg ikke været så heldig med. Jeg kom gennem Skjoldenæsholm på 6 timer 25 min.
Fredag den 12/6, 2 uger efter Skjoldenæsholm fik jeg lavet Øresund sprint. Solen skinnede og det var næsten dansk sommer. Jeg var lidt træt oven på en arbejdsdag, men det glemte jeg helt, da jeg var derude. Øresund sprint distancen er på 750 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb. Et smadder hyggeligt stævne og jeg gjorde det på 1 time 32 min.


Jeg glæder mig til at cykle med jer på søndag.  
 
Mvh
 
Sissel"

Sissel har nu løbet sit første løb i år, Hamborg maraton, og har sendt en lille hilsen til os i ScanPeople.

"Hej Brian

Så har jeg løbet Hamburg maraton. Det gik ikke som jeg forventede, men jeg kom i mål 1 minut hurtigere end til Københavns maraton, så nu hedder tiden 4 timer 22 min. Jeg er selvfølgelig glad for at slå min maraton tid.
Turen og ruten var super fed, og jeg vil helt klar ned og løbe den igen.
 
Hilsen Sissel"

Sissel har nu gennemført sit første cykelløb, og har sendt en lille besked til os.

"Hey Brian håber alt står vel til.
 
Jeg har nu cyklet mit første cykelløb, klampenborg distancen ca 85 km, det gik godt. Det var en mega hård rute, med masser af bakker. Jeg kørte den på 24 i snit på ca 3 timer 29 min, sammen med 2 andre fra klubben. Jeg har taget et lille sjovt billede fra løbet med firma navnet på.
 
Jeg skal nu til Hamborg på søndag og løbe marathon som jeg selvfølgelig er rigtig rigtig spændt på fordi jeg har været syg, men er blevet rask og føler mig i tip top form.
 
Jeg har meldt mig til Islev tri, og skal nok sende flere billeder med den nye tri dragt som jeg glæder mig til at bruge.
 
Mvh
 
Sissel Kærgaard"

ScanPeople har valgt at støtte en pige, ved navn Sissel. Sissel har ikke haft det let. Sissel havde taleproblemer som barn og blev nødt til at lære at lave tegn hvor man kombinerer tegn og talesprog for at kommunikere med andre.
I 2005 fik Sissel diagnosen at hun er født med en kromosomfejl, der gør hun har indlæringsvanskeligheder. Det påvirker hendes udtale, gør det meget vanskeligere for Sissel at overskue tingene og gør hende ualmindeligt træt især når hun skal have et overblik over flere ting på en gang.

Sissel har allerede været med til sin første halve Ironman i 2014. Ingen havde forudset at Sissel nogensinde ville kunne gennemføre dette.
Ved hjælp af sin triatlon træning, har Sissel fået nogle succeser hun aldrig før har fået. For 2 år siden kunne Sissel næsten ikke svømme, nu svømmer hun ganske fint.
Sissels store mål er en fuld Ironman i 2016.

At Sissel fortæller sin historie er et stort skridt. Hun har haft nederlag på nederlag i folkeskolen, men har også følt sig malplaceret i specialskolerne, da hun har følt sig mere velfungerende end mange af de andre. Sissel vil helst betragtes som en almindelig pige ligesom alle andre.

Sissels plan for 2015 er blandt andet at deltage i VM i halv maraton, Hamburg maraton, Sjælland på tværs som er et cykelløb på 194 km, CPH halv Ironman, Øresund samt andre triatlons mv.

Det vil ScanPeople gerne støtte op omkring og vi har derfor besluttet at sponsorere og støtte op om Sissel – Vi syntes du er en super SEJ pige Sissel og ser frem til at følge dig -

1800457 10153138091865505 3665624154426291588 n

 

TRI hold / Erhvervsklub kæmper sammen med TEAM RYNKEBY mod børnecancer

ScanPeople har via Spar Nords Erhvervs netværksklub for virksomhedsejere og ledere været med til at donere 25.000 kr. til TEAM RYNKEBY.


Ca. 200 børn og unge i Danmark rammes årligt af kræft. Og det er ikke kun barnet, der bliver ramt. Det gælder også søskende, forældre, familie og venner.
Børn er ikke små voksne. Børn skal vokse og udvikle sig, også selvom de har en kræftsygdom, som de behandles for. Det stiller nogle helt særlige krav til behandlingen. Det vil vores Tri deltagere og netværksklub rigtig gerne støtte op om med vores donation, fortæller direktør for Spar Nord Køge, Jesper Køster.